Der er mange gode muligheder for oplevelser i Danmark – også i 2020
Forfatter: Mette Berrig
Måske har du nogle dage mere tid til rådighed, end du kan bruge? Måske kan du heller ikke holde ferie på samme måde, som du plejer. I foråret og sommeren 2020 er der derfor grund til at tænke nyt.
Heldigvis er der inspiration at hente hos nogle af de fagfolk, som kender Danmark, som kender turistbranchen og som kan vise vej til nogle gode alternative forslag. Der er stadig mange gode muligheder for oplevelser i Danmark, selv nu hvor festivaler, museer, biografer og vandlande må holde lukket og hoteller, campingpladser, restauranter og forlystelsesparker enten er lukkede eller kører udendørs for virkelig lavt blus. Der er rigtig mange gode muligheder for oplevelser og du kan stadig gå på opdagelse på nye steder uden at bringe dig selv eller andre i fare.
Det er nemlig stadig muligt at tage på ture, og måske er tiden nu kommet til at tage på tur til et sted, du længe har ønsket dig at besøge? Det kan faktisk være en kæmpe fordel at opleve nye steder i små grupper på op til de 10 personer, som anbefales i øjeblikket. Hvis indvendingen er at ”jamen jeg ved jo ikke, hvad jeg skal opleve” så er det jo oplagt at booke en guide som kender stedet ud og ind og som kan føre an, vise og fortælle om stedet – med behørig afstand og med udgangspunkt i dine interesser. Hvad kunne du tænke dig at se? Hvor kunne du tænke dig at tage hen?
Guideservice Danmark er måske den største udbyder af guidede ture i hele Danmark. Guideservice Danmark udbyder ture og besøg i alle egne af Danmark, i de større byer og også til nogle af de mest interessante steder i naturen. En guidet tur foregår udendørs, det er sikkert og efter turen kan du fortælle naboen om noget, som er bedre end surfen på nettet, cola, Matadormix, rødvin og TV.
Er det ikke dyrt? Nej. For en gruppe på 9 vil prisen typisk ligne det, du betaler for en tur i biografen. I kommer ud, I ser noget nyt, der er inspiration og sol i håret og guiden kan give dig det, som man ikke kan få andre steder: han eller hun kan vise dig det dejligste ved Danmark, det enestående ved det sted, du besøger. Og hvem ved? Måske genfinder du din indre ulveunge, får røde kinder og opdager glæden ved at tage på strejftogt gennem Danmark en gang til, i selskab med en af de dygtige guider fra Guideservice Danmark. Der er virkelig mange forskellige ture at vælge imellem.
Selv om tiden lige nu er fuld af tunge skygger, så behøver du ikke at lægge dig ned og sove – der er faktisk meget, som stadig kan lade sig gøre og der er stadig mange veje til en fornøjelig tid i sommersolen. Du kan tage på tur sammen med familien, naboerne eller måske venner, som du længes efter at se. Book en guidet tur til et sted, du længe har villet lære at kende. Og så får I noget mere inspirerende at tale om end corona – til glæde for alle. Hvis du endnu ikke ved hvor du gerne vil hen, så kan du jo gå i gang med kataloget over guidede ture. Så kommer inspirationen helt sikkert.
Dette link er det jeg vil foreslå:
Comments are closed.