remote-1209144_1920

Øhop for hele familien i Danmark

Danmark har faktisk mere end halvfjerds beboede øer, hvorfor en ø ferie i Danmark kan være en god måde at få oplevet forskellige dele af landet på. Derudover er det også en rejsetype, der giver tid til ro og afslapning, da man kan få en pause fra hverdagens stress og jag og nyde en ferie i et mere behageligt og roligt tempo, der netop er at finde på de fleste af småøerne.

På de små danske øer kommer man både tættere på naturen og hinanden.

De mest eftertragtede danske øer

Der er helt præcist 72 beboede danske øer og 400 småøer i Danmark, selvom man ikke lige skulle tro det, da Danmark er et relativt lille land. Ikke desto mindre er der rigeligt at vælge og vrage imellem, hvis man kunne tænke sig at prøve en gang øhop i Danmark.

  1. Det er mange øer i det sydfynske hav. Avernakø er en af dem, hvor man finder tre landsbyer samt skov, strand og enge på øen.
  1. Anholt ligger i Kattegat rimelig isoleret fra fastlandet og andre øer. Byen er at finde på øens vest side og østsiden består primært af sandklitter.
  1. Læsø er den største ø i Kattegat og en af de mest besøgte danske øer, der blandt andet er et populært rejsemål for mange sejlere.
  1. Fanø ligger lige midt i Vadehavet, hvor der er en skøn og bred sandstrand samt en meget enestående natur. I byen Sønderho finder man masser af liv og glade dage samt stråtækte huse.
  1. Mellem Lolland og Sjælland ligger Femø, hvor den årlige jazzfestival afholdes. Derudover er øen kendt for sine kvindelejre, der er meget populære.
  1. Rømø ligger mod syd i Vadehavet og er kendt for sin store og smukke sandstrand, hvor man snildt kan bruge en hel dag med familien.
  1. Samsø er en lille ø i Kattegat, der er meget besøgt af familier og unge. Der er god mulighed for fiskeri og cykelferie på Samsø, der også har mange børnevenlige strandarealer.

Danmark er ideelt til aktiv ferie

Hvis man skal have børnene med på ferie er det helt oplagt at kombinere afslapning med en aktiv ferieform. Danmark har hvis vejret ellers arter sig masser at byde på. Der er anlagt glimrende cykelruter i stort set alle dele af landet og disse er som oftest anlagt langs relativt rolige veje, så børnene sagtens kan være med. Er I ikke så meget for cykling så er der også masser af glimrende vandreruter og ture man kan tage på. Der findes både lange vandreruter såsom hærvejen, men også et hav af mindre banestier og naturskønne ruter, især på de små danske øer. Du kan læse meget mere om vandreture i Danmark her.