Rigtig mange danskere rejser væk fra det kolde danske efterår midt i oktober måned til varmere himmelstrøg, når de fleste har efterårsferie o skoler og firmaer. Man kan naturligvis blive hjemme i Danmark og eventuelt tage i sommerhus, men oktober måned er normalt ikke en varm måned, så badevandet er ikke særligt varmt, og vejret er generelt ret svingende og køligt og regnfuldt.

Netop derfor vælger mange at rejse væk i en lille uges tid til Sydeuropa, Asien, USA eller andre steder med varme temperaturer i oktober måned. I det følgende omtales de bedste steder at tage på ferie i efterårsferien, hvis man især elsker at holde en afslappende luksusferie i et varmt klima.

Generelt om vejret i oktober

I det nordlige Europa ved alle, at temperaturen i oktober måned falder betydeligt i forhold til sommermånederne, og at vinteren faktisk står på spring, da sommeren for længst er overstået. Man bør derfor lige undersøge temperaturen på de ønskede feriedestinationer, som I har udkig på, før I bestiller en rejse dertil. Faktisk falder temperaturen nemlig også i Sydeuropa i efterårsmånederne, mens det er sommer året rundt på andre rejsemål rundt omkring i verden, så der er stadig masser af muligheder for at rejse til udlandet for at få sol og varme i efterårsferien.

De mest oplagte feriesteder er derfor de ret eksotiske rejsemål som USA, Asien, De Kanariske Øer, Kap Verde, Thailand, Bali og Dubai. Dog kan man lige nå en varm ferie i andre lande, hvor sommeren kører på sidste vers i oktober, og det drejer sig om Grækenland, Cypern, Italien, Algarvekysten, Sydspanien og Mallorca. Det kan dog altid være en god idé at medbringe en lun trøje i kufferten, da vejret kan være svingende i oktober i Sydeuropa.

Temperaturen på feriestederne i oktober

  • I Grækenland vil man kunne opleve varme og sol fra en ofte skyfri himmel og kun meget lidt regn, men generelt vil aftener og nætter være en smule kølige. Dagtemperaturerne ligger i området 20-24 °C samt 13-16 °C om natten. Solen er fremme i omkring 7 timer, mens badevandet ligger på omkring 22 °C.
  • På Mallorca vil man også kunne få en glimrende ferie i det meste af oktober måned med varme og sol fra en ofte skyfri himmel og kun med meget lidt regn. Sidst i oktober starter efteråret med køligere vejr. Temperaturerne for dag og nat ligger på omkring hhv. 22 og 14 °C, mens badevandet er omkring 22 °C.
  • Man bør især rejse til de italienske øer Sardinien og Sicilien i oktober måned, da øerne på denne tid stadigt har et varmt klima med dejligt badevand, men man må påregne omkring 5 regnvejrsdage i løbet af oktober.
  • Costa del Sol vil også have godt vejr langt ind i oktober måned, hvor priserne er meget lave. Temperaturerne ligger i området 22 om dagen og 15-16 °C om natten, mens vandet ligger på omkring 21 °C.
  • Tyrkiet har også en billig lavsæson men stadigt godt klima i oktober måned, og temperaturerne ligger på omkring 23 om dag og 15 °C om natten. Badevandstemperaturen ligger typisk på omkring 23 °C.